Molbo-Rock er et weekend-arrangement, hvor vi danser swing og rock ‘n’ roll på Rønde Højskole tæt ved Mols bjerge – deraf navnet Molbo-Rock.

Weekenden, arrangeres af Kom og Dans Århus, mens dansere og instruktører kommer fra Kom og Dans foreninger i hele Danmark og fra Norge. I weekenden er der kurser på 4-5 niveauer, så der er rig mulighed for at få ny danseinspiration. Både fredag og lørdag aften er der dans, hvor forskellige DJ´s sørger for danseglad musik.

Maden laves af højskolens faste personale, så danserne kan bruge al deres tid til at danse og have det sjovt med de andre dansere – dejligt nemt! Indkvarteringen foregår både på værelser, klasseværelser eller i campingvogn.

Molbo Rock arrangeres hvert andet år og næste arrangement bliver i weekenden den 6. april til den 8. april 2018. Vi ses!