NYT NYT NYT KOM OG DANS I BJERRINGBRO

I Bjerringbro vil vi gerne introducere Kom og Dans – med et grundkursus i Fasting Swing og Rock’n Roll og vi håber på stor opbakning.

Derfor inviterer vi alle interesserede til gratis intro torsdag den 24. august kl. 19.00 – 21.00 i Bjerringbro Idrætscenter, Multisalen, Vestre Ringvej 7, 8850 Bjerringbro.

HVORFOR GÅ TIL DANS?

Dans er livsbekræftende, sjovt, afstressende og så er det god motion – og en mulighed for at møde nye mennesker.

HVILKET UDSTYR SKAL JEG HAVE?

Det eneste du behøver, er et par flade sko med glatte såler, så du nemt kan dreje rundt.

SKAL JEG HAVE EN PARTNER?

Nej, det behøver du ikke, for vi danser ikke med en bestemt dansepartner. Så du er velkommen alene eller sammen med din mand, kæreste, nabo, ven eller veninde.

I undervisningen skifter vi ofte dansepartner, og det betyder, at du kommer til at danse med de andre dansere på holdet.

PAS PÅ!

Dansen er stærk vanedannende.