Kom og Dans Brønderslev

Dans er livsbekræftende, sjovt, afstressende og god motion – og samtidig giver det mulighed for at møde nye mennesker. Dans er en isbryder – der findes næppe noget der nedbryder grænser mellem mennesker som dans.

Velkommen til Kom og dans Brønderslev

Vi afholder kurser i Fasting swing og Rock’n’roll. Foreningen holder til på Hedegårdsskolen, Nordens Allé 56 i Brønderslev (benyt hovedindgangen og gå lige frem).

Indbyd dine venner til at starte på vores kursus for begyndere, så vi alle kan få nye dansevenner.

Næste sæson begynder i januar, hvor vi afholder gratis prøveaftener forud for sæsonens kurser, hvor alle kan prøve denne dans – helt uforpligtende. Begyndere har desuden mulighed for at deltage ved de to første undervisningsgange, før man tilmelder sig til sæsonen. Disse prøveaftener bliver mandag den 7. og mandag den 14. januar.

Vi afholder ud over vores kurser også øveaftener (dans om mandagen men uden undervisning) for foreningens medlemmer og gæster fra andre Kom og dans foreninger. Dato for disse er kan ses i kalenderen.

Bemærk også vores danseaften med forkursus lørdag den 4. maj i Den Runde Pavillon. Øveaftener og danseaftener begynder kl. 19:00, og vi afholder øveaftener  på Hedegårdsskolen, Nordens Allé 56, Brønderslev.

God fornøjelse. Vi ses på dansegulvet!

Sæsonens kurser

Undervisningen på vores hold begynder mandag den 21. januar, og der danses 12 gange i foråret. Se evt. kalenderen. Prisen for et kursus er kr. 650,- uanset niveau. Tilmelding til kurser udføres her på siden via punktet i menuen til højre eller nedenfor. (Kommer snart)

Kursus for begyndere (grundkursus)

  • Er for alle
  • Der introduceres til fire grundlæggende danseformer indenfor swing og rock ‘n’ roll
  • Vi danser mandage kl. 18:30 til 19:45
  • Instruktør: Karin Bentsen

Kursus for fortsættere

  • Forudsætning: Gennemført grundkursus
  • Der bygges videre på det, vi lærte på grundkurset
  • Vi danser mandage kl. 18:30 til 19:45
  • Instruktører: Lene Jensen og Pia Andersen

Kursus for videregående

  • Forudsætning: Man skal have deltaget på fortsætterkursus mindst to sæsoner
  • Vi danser mandage kl. 20:15 til 21:30
  • Instruktør: Karin Bentsen

Aktivitetskalenderen

Vores aktivitetskalender for foråret i pdf-format, som fx er egnet for udprintning, kan ses her: Aktivitetskalender-F2019.pdf

 

 

Find os på facebook

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: (#4) Application request limit reached
Type: OAuthException
Code: 4
Please refer to our Error Message Reference.