Kom og Dans Aarhus Ungdom - Gratis prøvetime

Dans er livsbekræftende, sjovt, afstressende og god motion – og samtidig giver det mulighed for at møde nye mennesker. Dans er en isbryder – der findes næppe noget, der nedbryder grænser mellem mennesker, som dans.

OBS: Der afholdes desværre ikke prøvetimer eller undervisning for nye dansere i efteråret 2020 pga. Covid-19. Vi håber meget på at kunne tilbyde prøvetimer igen i foråret 2021.

Ingen tilmelding eller partner er nødvendig. Du møder bare op, så sørger vi for undervisning og lækker musik. Og da vi skifter partner undervejs, behøver du ikke tage en partner med, men jo flere vi er, jo sjovere bliver det – så slæb endelig vennerne med.

Note: Nåede du ikke vores prøvetimer, så skriv til os på kodaarhusungdom@gmail.com, så vi kan hjælpe dig videre. Dog er det efter 3. undervisningsgang ikke længere muligt at starte på holdene. Her foreslår vi at du kommer til prøvetimerne i forbindelse med den nye sæson, som starter omkring slut august/start september for efterårssæsonen, eller slut januar/start februar for forårssæsonen.

Hvad skal jeg have med?

Bare dit gode humør og en flaske vand. Denne dans er ikke så krævende i forhold til udstyr, men hvis du har et par flade sko (gerne indendørs) kan du tage dem med. Folk danser i alt fra Converse til kinasko, men på sigt køber de fleste sig et par dansesko.

Find mere info på vores Facebook

Se alle gratis prøvetimer i Kom og Dans Danmark her