Regeringen har pr. 1. februar 2022 valgt at reklassificere corona og dermed fjerne alle restriktioner der har en effekt på pardans.
Derfor har ungdomsudvalget valgt at fjerne testkravet for alle dansere fra samme dato.

Da pardans desværre er en aktivitet hvor smitterisikoen er høj, vil vi komme med nogle opfordringer til alle vores dansere:

  • Bliv hjemme ved sygdom. Ingen grund til at smitte folk til dans, hverken med corona eller influenza.
  • Bliv testet. Køb nogle hjemmetest og bliv testet engang i mellem. Så er alle lidt mere sikre.
  • Brug håndsprit. Vi har stadig sprit med til undervisningen og vil fortsætte med at have det i den nærmeste fremtid

Vi glæder os til at se jer alle ved sæsonopstart i næste uge, hvor vi igen kan have en fest på dansegulvet 🙂

Ungdomsudvalget