BestyrelsesGuide afsnit 5

Facebooksider og -grupper

KODDK har en Facebookside og en række Facebookgrupper, som vi anbefaler bestyrelsesmedlemmer, instruktører og ildsjæle, at blive medlem af, og at benytte dem. Sidst i dette afsnit forklares lidt om de forskellige grupper.

KODDKs officielle og åbne Facebookside hedder ’Kom og dans Danmark’. Siden bliver hovedsageligt brugt til at lægge alle lokalforeningernes online Facebook annoncer op, så vi kan hente dem og lægge dem ud på vores egne Facebooksider

Alle Kom og Dans foreninger bør have både en lukket Facebookgruppe og en åben Facebookside.

Kom og Dans Facebookgrupper

En Kom og Dans facebookgruppe skal være en lukket gruppe og er til intern kommunikation med medlemmerne i gruppen.

Alle medlemmer kan kommunikere med hinanden i gruppen og det er kun medlemmer af Kom og Dans, der må være medlem af gruppen.

  • Målgruppe: Du bør justere gruppeprivatindstillinger, så medlemmerne skal godkendes eller tilføjes af en administrator. Husk at rydde op i administratorer, når en person f.eks. forlader bestyrelsen.
  • Kommunikation: Medlemmer af grupper modtager notifikationer som standard, når et medlem opretter et opslag i gruppen. Gruppemedlemmer kan invitere andre medlemmer, som så efterfølgende skal godkendes af en administrator.
  • Gruppebillede: I din gruppe kan du selv bestemme, hvilken gruppebillede du bruger, modsat en side (mere herom senere).

Eksempler på, hvad en gruppe kan bruges til

  • Medlemmerne kan arrangere samkørsel til danseaftener mm.
  • Foreningen kan slå meddelelser og information op til medlemmerne.
  • Foreningen kan oprette begivenheder til danseaften og minidans og meget m.m.

Kom og Dans Facebooksider

En Kom og Dans Facebookside gør det muligt at kommunikere bredt med personer, som synes godt om din side.  Sider er offentlige og dermed tilgængelige for alle på Facebook.

  • Målgruppe: Alle kan synes godt om en side for at blive forbundet med den og modtage nyhedsopdateringer. Der er ingen grænse for, hvor mange personer der kan synes godt om en side.
  • Kommunikation: Personer, der hjælper med at administrere en side, kan offentliggøre opslag på vegne af siden. Sideopslag bliver vist under Nyheder for de personer, som synes godt om siden.
  • Coverbillede på en Facebook Side: På din Facebookside skal du benytte et af de officielle billeder, som er leveret er Kom og Dans Danmark. Dette både for ensartetheden, den røde tråd og for at sikre en god kvalitet på billederne

Eksempler på, hvad en side kan bruges til

  • Information om Gratis prøvetime i tiden op til hver sæsonstart
  • Generel information om Kom og Dans, foreningen, undervisning, dansen osv.
  • Opslag af vores intro video..

På ’den-lukkede’ kan du finde færdige Facebook coverbilleder til din side, ligesom du kan finde begivenhedsbilleder til f.eks. Gratis prøvetime.
(komogdansdanmark.dk/den-lukkede)

Ligeledes skal alle foreninger bruge det nye Kom og Dans logo som profilbillede på deres side.

KODDKs Facebookgrupper

Gruppen ’Kom og Dans Danmark – Officielt’

I denne Facebookgruppe kan der reklameres for kurser og aktiviteter arrangeret af Kom og Dans..

Der kan som hovedregel kun reklameres for KOD arrangeret danse- eller musik arrangementer.

Gruppen ’Kom og Dans Danmark – Bestyrelse’

Denne Facebookgruppe er for alle fungerende bestyrelsesmedlemmer i Kom og Dans Danmark. Formålet med siden er at lave et spændende forum til erfaringsudveksling, hvor bestyrelsesmedlemmer kan dele gode og dårlige erfaringer med hinanden.

Gruppen ’Kom og Dans Danmark – WEB ’

Facebookgruppen er for personer inden for Kom og Dans Danmark som AKTIVT arbejder med Flextilmelding og opsætning af hjemmeside. I gruppen kan du stille spørgsmål og du kan komme med forslag til forbedringer og ændringer. Der kan også stilles konkrete spørgsmål om hjemmeside eller flexminds mm, og der vil blive svaret, så hurtigt som muligt.

<< Retur til indholdsfortegnelse