Kom og Dans Herning og Kom og Dans Holstebro inviterer hvert år til Rock på Heden. En god, swingende, hyggelig og inspirerende weekend med masser af danseglæde og godt socialt samvær. Vores danske og norske instruktører vil sørge for masser af ny inspiration, og fantastiske kurser.
Nyttige links
- Program 2023
- Praktiske informationer under arrangementet
- FAQ – De mest stillede spørgsmål om Rock på Heden
- T-shirt, trøje, skjorte eller andet tøj med fx Rock på Heden logo, eller Kom og Dans Danmark logo, så klik her.
Tilmelding
Tilmelding åbner søndag 2. oktober 2022 kl. 12.00 og lukker 9. oktober, eller ved 250 tilmeldte dansere.
Tryk på knappen Tilmeld, for at se de forskellige tilmeldinger.
Du vil se 4 forskellig tilmeldinger
- Tilmelding for unge under 26 med overnatning i køjerum med fuld forplejning
- Tilmelding med overnatning på centret i 3 eller 4 sengs værelser med fuld forplejning
- Tilmelding med overnatning i dobbeltværelse på Hotel Vildbjerg med fuld forplejning
- Tilmelding uden overnatning med fuld forplejning, dog ikke morgenmad.
I tilmeldingen skal du også angive det niveau, du i øjeblikket modtager undervisning på.
Hvis I er 3 eller 4 personer der ønsker at bo sammen, så skal i lave en samlet tilmelding, med oplysning om navn og mail osv. på hver person Det fremgår af tilmeldingsformularen.
Vigtigt
Hvis systemet melder UDSOLGT og du ønsker at komme på venteliste, så skal du sende en mail til Lisbeth Hedegaard lihjo@eg.dk med navn, by og niveau og om du ønsker overnatning eller ikke. Vi vil bede dig om kun at sende mail og ikke kontakte os pr. telefon om venteliste. Alle vil få svar tilbage.
Da der som bekendt ikke er overnatning til alle deltagere i weekenden, kan vi henvise til Bed and break fast i Herning og omegn
– Tripadvisor.dk/Hotels
– Visitherning.dk
Priser og betaling
Priser pr. person for hele weekenden, fra 26 (2022 priser)
- 1440,- kr. med overnatning i 3 eller 4 personers værelser på centret, fuld forplejning og festmiddag lørdag aften
- 1440.- kr. + 300,- kr. ekstra pr. person med overnatning i dobbeltværelse på Hotel Vildbjerg, fuld forplejning og festmiddag lørdag aften:
- 1000,- kr. uden overnatning, fuld forplejning dog uden morgenmad, men inkl. festmiddag lørdag aften
Priser pr. person for hele weekenden, under 26 (2022 priser
- 840,- kr. med overnatning i 10-sengs køjerum, fuld forplejning inkl. festmiddag lørdag aften.
- 610,- kr. uden overnatning, fuld forplejning dog uden morgenmad, men inkl. festmiddag lørdag aften.
Betaling
- Betaling sker sammen med tilmeldingen kan ske med både dansk og norsk Visa Dankort, MasterCard og med MobilePay.
- Din tilmelding er bindende og, hvis du bliver forhindret, skal afbud ske ved kontakt til Lisbeth Hedegaard på mail: lihjo@eg.dk
Tilbagebetaling
- Ved afbud senest 19. oktober kan tilbagebetaling ske mod et gebyr på 150 kr. Efter 19. oktober er der ingen tilbagebetaling.
- Ved afbud sørger vi for at pladsen går til en danser på ventelisten.
Specielt for NORSKE dansere!
Betaling kan ske med både dansk og norsk Visa Dankort, MasterCard og med MobilePay.
Er det første gang du skal med til Rock på Heden? Så skal du starte med at registrere dig som bruger i Kom og Dans Danmarks medlemssystem.
- Ved Postnummer skal du skrive 0000 (4 x null)
- Ved Lokalforening skal du vælge KOD Norge
Du kan allerede nu gå ind og ind og registrere dig i medlems systemet, så det er klar når vi åbner tilmeldingen.
Kurser i weekenden
- Der er kurser på 4 niveauer, fortsætter, videregående, tema og veteran – med danske og norske instruktører.
- Der vil blive udleveret armbånd i farven, som svarer til dit danse-niveau.
For at danse Veteran, er det et krav at du behersker den stilart der undervises i (det vil fremgå af programmet, som er klar inden tilmeldingen åbner).
Specialkost i weekenden (ny metode i 2023)
- I tilmeldingen skal du anføre hvilken kost type du ønsker i weekenden, 1) alm. kost, 2) vegetar kost. 3) veganer kost eller 4) kost med allergi hensyn. Ved valg af nr. 4, vil du blive kontaktet af kokken på centret.
- Denne gang skal du ikke selv kontakte Vildbjerg Sports- og Kulturcenter ved specialkost.
Praktisk info om værelserne
- Du skal selv have sengelinned og håndklæder med – eller du kan leje sengelinned og 2 håndklæder i centret, for 80 kroner.
- Værelserne skal være tømt senest søndag kl. 10.00. Der vil være mulighed for bad og omklædning i forbindelse med svømmehallens faciliteter.
Bad og omklædning generelt
- Der gode bade- og omklædningsfaciliteter i centret, ligesom der er mulighed for en rask svømmetur i centrets svømmebassin eller en tur i jacuzzien,
- Der er adgang til svømmehallen mv. lørdag eftermiddag mellem kl. 16.30 og 18.00, og lørdag nat mellem 01.00 og 02.30.
Skosalg – KOD tøjsalg
Der vil være mulighed for at købe dansesko fra Empire sko, det meste af lørdagen, indtil ca. kl. 21.00.
I år får vi Chopar til at komme med et udvalg af tøj, T-shirts, poloer mv. som der er mulighed for at få trykt KOD logo på med det samme.
Kiosk i centret
- Sports- og Kulturcentrets kiosk er åben under hele arrangementet. Her kan du købe yderligere mad, drikkevarer, slik og forskellige former for nødder og chips.
- Det er ikke tilladt at tage egen forplejning og drikkevarer med.
- Du kan bestille en baguette eller sandwich til hjemrejsen søndag. Det skal senest lørdag eftermiddag inden kl. 18.
Spørgsmål
- Om værelsesfordeling, afbud og venteliste: Lisbeth Hedegaard på mail: lihjo@eg.dk
- Om tilmelding: Susanne Frederiksen tlf.: 2872 8500 – susanne.g.frederiksen@gmail.com
Danseaften lørdag med eller uden festmiddag
Lørdag aften afholder Rock på Heden en stor åben danse-/øveaften for alle dansere i Kom og Dans. Du kan vælge kun at deltage i danseaftenen, eller du kan vælge at tilkøbe festmiddag. Se priserne herunder.
Danseaften UDEN festmiddag (2022 priser)
Starter kl. 20.00 og er inkl. kaffe, natmad, natrock og adgang til svømmehallen. Der er ingen tilmelding til danseaften uden festmiddag.
- Pris 160,- / 90,- u/26 – Betaling ved indgangen på MobilePay 51560 (Kom og Dans Holstebro)
Danseaften MED festmiddag (2022 priser)
Starter kl.18.00 og er inkl. 2-retters festmiddag sammen med deltagerne på Rock på Heden, kaffe, natmad, natrock og adgang til svømmehallen.
- Pris 400,- / 300,- u/26
- Danseaften med festmiddag kræver tilmelding via mail, til Gert Høeg, salling20@hotmail.com, senest 3. november. Herefter modtager du en opkrævning, med reg. nummer + kontonummer til Rock på Heden.
Tøj med Rock på Heden påtrykt
Igen i år har du mulighed for at bestille tøj påtryk ROCK PÅ HEDEN + Kom og Dans logo. Du kan få tryk på alle varer i webshoppen for Kom og dans: www.chopar.dk/kod. Når du åbner den enkelte vare, så tilføjer du bare Rock på Heden logoet. Det kan tilvælges på alle varer
En lille vejledning om at bestille tøj med KOD logo.
You must be logged in to post a comment.