Om Kom og Dans Guldborgsund

Lær at lave en fest på dansegulvet. Vi danser i Sal O i Nykøbing F. Hallen

Vi danser for at have det sjovt.

Vi danser til glad rytmisk musik med en tydelig dansetakt.

Vi dyrker ikke konkurrence dans.

Vi danser først og fremmest for at have det sjovt.

Dertil kommer, at det skal være sjov motion og være rammen for et socialt samvær.

Det er en dans, som alle let kan lære uanset hvilken alder man har, og dansen hos Kom og Dans kan danses til næsten al slag musik.

Alle danser med alle, så du behøver ikke at tage en dansepartner med.

Vi starter hold op i slutningen af august med 2 gratis prøvegange inden sæsonstart, hvor alle kan komme og prøve helt uforpligtende.

Hvorfor Gå til Dans?

Dans er livsbekræftende, sjovt, afstressende og så er det god motion – og en mulighed for at møde nye mennesker.

Hvilket udstyr skal jeg have?

Det eneste du behøver, er et par flade sko med glatte såler, så du nemt kan dreje rundt.

Skal jeg have en partner?

Nej, det behøver du ikke, for vi danser ikke med en bestemt dansepartner.

Så du er velkommen alene eller sammen med din ægtefælle, kæreste, nabo, ven eller veninde.

I undervisningen skifter vi ofte dansepartner, og det betyder, at du kommer til at danse med dansere på forskellige niveauer.

Pas på!

Dansen er stærkt vanedannende. Dine fødder vil få deres eget liv og vilje, hvis de først er blevet udsat for disse livlige, energifyldte og livsbekræftende rytmer, som Swing & Rock’n’Roll består af.