Kom og Dans Horsens - Hold og danseformer
Danseswing (DS)
Grundlæggende træning i at danse på ’lange bølger’ i musikken. Kurset danner grundlag for senere Glidende Gå-swing. Danseformen kendetegnes af mange gode to-håndsture.
Bygdeswing (BS)
Grundlæggende træning i at danse på ’mellemlange bølger’ i musikken. Kendetegnes af pigens brems mod mandens krop, hvorved pigen får mulighed for at improvisere i dansen.
Rockeswing (RS)
Grundlæggende træning i at danse på ’mellemlange bølger’ i musikken. Danseformen kendetegnes af bremsefaser efter pigens rotation.
Rock ’n roll (RR)
Grundlæggende træning i at danse på de ’korte, konstante bølger’ i musikken.
Hvad er et dansekursus?
Et dansekursus, hvor der undervises en gang om ugen har en varighed på i alt 15 – 18 timer pr. sæson og hver ugentlig undervisnings gang varer 1,25 – 1,5 time. En undervisnings sæson svarer til et halvt år.
Vores undervisning består af fem niveauer: Begynder, Fortsætter, Videregående, Tema og Veteran
Oprykningspolitik
På siden oprykningspolitik kan du læse mere om, hvordan og hvornår du kan rykke op til næste niveau.

Jeg så, at man kunne komme alene, og jeg har en mand, som overhovedet ikke danser. Så tænkte jeg, at så er det lige sagen at komme her. Det er 6,5 år siden.
Jette Heimdal Jensen

Her er plads til fejltrin, og det er nemt at komme i gang. Man kan komme alene, og så får man en at danse med. Vi skifter, så man hele tiden får en ny partner.
Hans Jacob Hansen

Dem, der ikke har prøvet at danse før, de oplever, at efter 12 gange, så kan de danse. Det er fedt, og man går herfra med en sejr.
Pia Krainert

At danse hos Kom og Dans giver mig glæde, netværk og masser af kammeratskab. Jeg danser her fordi, det er dejligt at blive bevæget og jeg er tilflytter til byen.