Kom og Dans Lemvig - Gratis prøvetime

Dans er livsbekræftende, sjovt, afstressende og god motion – og samtidig giver det mulighed for at møde nye mennesker. Dans er en isbryder – der findes næppe noget, der nedbryder grænser mellem mennesker, som dans.

GRATIS PRØVETIME

Kom og prøv vores dans, og du vil helt sikkert blive smittet af danseglæden.

Der er gratis prøvetime igen til august, hvor vi starter ny sæson (efterår)
Holstebro:
Torsdag (dato følger) 18.45-21.45
Søndag (dato følger) 14.00-17.00
Adresse: Idrætscenter Vest, Mozartsvej 5, 7500  Holstebro.

Lemvig:
Tirsdag (dato følger) kl 19.00 – 21.30
Tirsdag (dato følger) kl 19.00 – 21.30
Adresse: LGF’s lokaler på Godsbanevej 19, 7620 Lemvig

Til prøvetimen er der undervisning i nogle af grundtrinene til Swing. Vi lærer nogle basale ture, som gør, at vi kan sammensætte en dans efter endt prøvetime. Efter undervisning  er der fri dans, hvor du kan prøve lidt af det, du har lært af på dansegulvet.

Foreningen byder på kaffe undervejs, hvor vi også informerer om, hvordan foreningen fungerer og hvilke aktiviteter, man kan deltage i.

Husk et par flade sko – gerne med glat bund, så du kan dreje rundt (vigtigst for damerne).

Får du lyst til mere dans, så starter undervisningen i:
Holstebro: torsdag (datao følger) kl. 18.45 – 20.00
Lemvig: tirsdag (dato følger) kl. 19.00 – 20.30

Du må deltage i 2 undervisnings aftner inden du indmelder dig i foreningen og betaler kontingent.

Der er ingen tilmelding til gratis prøvetime, du møder bare op.

Du kan komme alene eller sammen med din partner, nabo, ven eller veninde. Vi danser ikke med en bestemt dansepartner, men med alle.

Vores nuværende dansere er også meget velkommen og vil være en stor hjælp for gæsterne, så de kan prøve at danse med erfarne dansere.

En sæson koster kr. 500. Unge dansere (ikke fyldt 26 år ved sæsonstart) danser for kr. 250.

Vi glæder os til at se dig 🙂

 

Nedenstående kalender viser, i hvilke lokalforeninger du kan få en gratis prøvetime.

Se alle gratis prøvetimer i Kom og Dans Danmark her