Kom og Dans Aabybro inviterer alle vores dansevenner i hele Kom og Dans til at være med, når ultraløberne Stine Rex og David Stoltenborg forsøger at sætte verdensrekord ved at løbe 1000 kilometer rundt om søen i Aabybro.
I forbindelse med denne verdensrekord har TV2 Nord og Ultra For Charity i samarbejde med velgørenhedsorganisationen Gestus Nord arrangeret Nordjylland gør en forskel.
Kom og Dans Aabybro har fået lov til at lægge vores 100 m2 dansegulv ud, og vi har dans til forskellige DJ’s hver dag, ligesom der er mulighed for at blive og bruge dansegulvet, når der er gratis koncerter på scenen hver aften kl. 19:15.
På dette Program kan du se alle de aktiviteter Kom og Dans har planlagt i løbet af ugen. De enkelte begivenheder er også oprettet som danseaften i kalenderen her på hjemmesiden og som begivenheder på Facebook i gruppen Kom og Dans Danmark – officielt, hvor vi vil opfordre alle til at markere om man deltager, så vi ved, hvor mange, der dukker op og fylder dansegulvet.
Du kan se programmet for hele arrangementet her: Nordjylland gør en forskel

