Hej alle dansere!

Alle holdene til den nye sæson er nu oprettede og klar til tilmelding! Disse kan findes her

Hvis i har nogle venner / familie / naboer / hjemløse fra gaden i lidt kender og måske gerne vil have ind i varmen, har vi intro d. 22/01 og 29/01 på Skovvangskolen!

Den nye sæson bliver lidt anderledes, da vi tager del i en ny testordning!

Kom og Dans Danmark har vedtaget en ny spændende forsøgsordning rettet mod ungdomsafdelingerne. Forsøgsordningen afkorter fortsætter-niveauet til en sæson og videregående-niveauet til to sæsoner. Dette gøres uden at gå på kompromis med hverken teknik eller ture.

Kort sagt kommer forsøgsordningen til at indeholde:

  • Alle oplæg for fortsætter og videregående på halvdelen af den normale tid der bruges i dag.
  • Alle ture og teknikker der normalt vil blive undervist i.
  • Hurtigere undervisning, dog stadig med det samme høje niveau som altid.

For at dette kan lykkes, er der nogle krav til ungdomsafdelingerne.

  • Undervisningen forlænges med et kvarter hver undervisningsgang. Dvs. at hver undervisningsgang tager 1½ time.
  • Der undervises af en meget erfaren instruktør alle 12 gange i sæsonen
  • Der skal gives løbende feedback fra alle ungdomsafdelinger der deltager, så bestyrelsen kan vurdere om forsøgsordningen giver høj danseglæde og god teknisk kunnen for alle dansere på holdene.
  • Alle hold der oprettes i den nye ordning skal markeres som del af ordningen, så alle deltagere er afklaret med den nye struktur.

Kom og Dans Danmark håber at denne nye ordning kan være med at til hæve danseglæden for alle vores unge dansere, uden at gå på kompromis med hverken danseglæden eller danseteknikken.

Vi glæder os til at se jer til opstart d. 5. februar!

Ungdomsudvalget