Om Kom og Dans Randers

Kom og Dans Randers er en lokalforening under Kom og Dans Danmark.

Vi danser på adressen Dronningborg Boulevard 33, hvor vi mødes til undervisning hver mandag. Desuden mødes vi også ofte i weekenden til dans og socialt samvær  med medlemmer fra andre lokalforeninger.

Lokalforeningen startede op i år 2000, og har cirka 80 medlemmer hver sæson.

I løbet af en normal sæson holder vi flere minidanse, samt en enkelt større danseaften.

Alle, der er medlem af en lokalforening under Kom og Dans Danmark er velkommen til at deltage i disse arrangementer.

Vi afholder desuden en gang årligt et større arrangement i Randers.

Vi danser med skiftende dansepartnere, så du er velkommen alene eller sammen med din mand, kæreste, nabo, ven eller veninde.

Swing og Rock’n’roll er en dans, der er meget let at lære, og som kan danses til næsten al musik – men først og fremmest til livlige rytmer.

På begynder-holdet lærer du de grundlæggende teknikker, som gør dig klar til at deltage i danseaftener og lave en fest på dansegulvet efter blot nogle få undervisningsgange.

Dans er livsbekræftende, sjovt, afstressende og så er det god motion – og en mulighed for at møde nye mennesker. Men pas på! Dansen er stærkt vanedannende. Dine fødder vil få deres eget liv og vilje, hvis de først er blevet udsat for disse livlige, energifyldte og livsbekræftende rytmer, som swing & rock’n’roll består af.

Når du er medlem af Kom og Dans Randers opfordres du til også at være med i vores lukkede gruppe på Facebook: Kom og Dans Randers officielt. Hvis du desuden også er interesseret i at deltage i arrangementer i andre lokalforeninger, opfordres du til også at blive medlem af den lukkede gruppe for medlemmer af Kom og Dans  Danmark: Kom og Dans Danmark – officielt