Tidspunkt

11. oktober kl. 10:00-16:00

Sted

Aalykkeskolen
Ålykkegade 2
6000 Kolding

Klik på adressen for at åbne et kort

Pris

300DKK

KOD Kolding afholder et kompakt begynderkursus, som kvalificerer deltagerne til her midtvejs i sæsonen at hoppe ind på begynderholdets sidste 6 gange sæsonundervisning (uge 43 til 48).

Kurset er planlagt i samarbejde med de seks KOD afdelinger i Syddanmark (Vejle, Kolding, Haderslev, Varde, Esbjerg, Ribe).  De der efterfølgende måtte ønske at fortsætte i andre KOD afdelinger, skal selv kontakte disse, for at afklare i hvilket omfang dette er muligt.

Underviser er Niels Rasmussen fra Kolding, som vil undervise i dansestilene Rocke- & bygdeswing. Det er disse dansestile der er undervist i på begynder-sæsonkurset de første 6 gange (uge 36 – 41).

Kurset henvender sig til de der her midtvejs i sæsonen kunne tænke sig at komme i gang med at danse, de der allerede er tilmeldt og evt. har haft fravær de gerne vil kompensere for eller de der tænker at det kunne de godt tænke sig at prøve.

Da vi skifter dansepartner undervejs, kan man komme alene eller med sin partner, nabo, kollega, ven/veninde etc.

Medbring selv forplejning til frokost, for- & eftermiddagspause samt kopper, tallerken, bestik m.v.

Dansen kan med fordel foregå i et par flade sko og medbring gerne en drikkedunk til vand, for at slukke tørsten undervejs.

Kurset foregår lørdag d. 11. oktober på Aalykkeskolen i Kolding, fra kl. 10 til 16 med indlagte pauser. Blot følg Kom og Dans flagene når du ankommer.

Prisen for dette kursus er 300 kr., som betales med MobilePay i døren ved ankomst. Blot mød op, ingen tilmelding påkrævet. Kom i så god tid at du kan nå at betale, få overtøjet af og være klar til start kl. 10.

Efterfølgende kan man vælge at melde sig ind i den KOD afdeling, man evt. gerne vil fortsætte i efter efterårsferien, til den pris den respektive KOD afdeling har for en halv sæson.